Bogstaverne in står på linealen præcis ved den første tomme, en skydelære kommer ind fra højre og klemmer dem fast, og på kæbens lille display lyser 25.40 op. På millimeterskalaen nedenunder flytter en rød markering sig til den samme streg, på den anden tomme lægges tre bygkorn efter hinanden, et glimt løber hen ad stålskinnen, og i hjørnet drejer drejebænkens tandhjul med 127 og 50 tænder, som forbinder en tommeledeskrue med et metrisk gevind.
Enhedsblad
længde · imperialt mål blad 1/1 · rev. 2026-09Tomme in · ″
Enhed uden for SI · størrelse: længde; præcis 25,4 mm siden 1959
Enheden, som hele verden måler i millimeter
En blikkenslager i Madrid og en i Toronto beder deres leverandør om det samme „éntommes” rør, og ingen af dem måler det i tommer, for udvendigt er det 33,7 millimeter og indvendigt omkring syvogtyve. Røret arvede navnet fra 1800-tallets støbejernsledninger, hvor tommen var den indvendige diameter; væggene er siden blevet tyndere, men navnet blev hængende, og sådan lever tommen videre i en verden, der for længst er gået over til meteren.
Den rigtige tomme er til gengæld enklere end nogen metrisk enhed: siden 1959 er den præcis 25,4 millimeter, uden hale efter kommaet, og den rundhed er ikke naturlig, men aftalt. Før aftalen var den britiske og den amerikanske tomme næsten fire milliontedele fra hinanden, og endemål fremstillet på hver sin side af Atlanten passede ikke sammen ved fabrikskontrollen.
Arket viser, hvilke tommer der er ærlige, og hvilke der kun overlever i et navn, hvorfor tommen har tolv dele, og hvorfor enhver drejebænk med tommeledeskrue har et tandhjul med hundrede og syvogtyve tænder i skuffen.
Symbolet in skrives med små bogstaver og uden punktum, som ethvert enhedssymbol: 12 in, ikke 12 In. eller 12 ins. På tegninger og emballage lever dobbeltprimen ″ ved siden af, sat lige efter tallet uden mellemrum, 12″, og den erstattes ikke af to apostroffer eller et anførselstegn fra tastaturet.
Tommen som længde over for tommen i et produktnavn: et éntommes vandrør er udvendigt over 33 millimeter, et G 1-gevind er 33,25 mm, og et bræt „to gange fire” er i virkeligheden 38 gange 89. Den må heller ikke forveksles med andre landes tommer, fra den parisiske pouce til den svenske tum: før metersystemet havde hver hovedstad sin egen, mellem 24 og 27 millimeter lang.
01 · Definition
yard · meter · nominelTommen er en længdeenhed lig med en seksogtredivtedel af den internationale yard, og da yarden siden 1959 er fastsat til 0,9144 meter, er tommen præcis 25,4 millimeter. Noget eget normal har tommen ikke: den hviler helt på meteren og meteren på lysets hastighed, så al dens nøjagtighed er lånt.
I tommen lever to traditioner for deling. På værkstedet halveres den igen og igen, i halve, kvarte, ottendedele og fireogtresindstyvendedele, fordi det gør det let at inddele en lineal eller vælge et bor; i maskinteknikken deles den derimod i tusind, og en tusindedel tomme, „mil” eller thou, er 25,4 mikrometer.
Ved siden af enheden findes den nominelle tomme, tommen i et produktnavn: på et rør peger den på en gammel indvendig diameter, på et bræt på målet før høvling og tørring, på en diskette på en afrundet bredde. Sådan en tomme regnes ikke om til millimeter ved at gange, den slås op i standardens tabel.
Hvor mange tommer har et éntommesrør
Øverst er selve tingen tegnet i skala, presset mod målebåndets nul, og nedenunder et stålbånd med to skalaer: øverst tommer med inddeling ned til sekstendedele, nederst millimeter. Båndet trækkes ud til tingens kant; den blå streg markerer det målte, den messingfarvede stiplede linje det, navnet lover, og den røde udfyldning mellem dem er forskellen mellem den nominelle og den rigtige tomme.
Tomme og unse er det samme ord
Romerne delte næsten alt i tolv dele, fra foden og pundet til arven, og en tolvtedel hed uncia; af den fik engelsk både inch og ounce. Tolv passer værkstedet bedre end ti, fordi det går op i to, tre, fire og seks, og derfor foretrækker en tømrer, der deler et bræt i tre lige store dele, stadig fod, mens en konstruktør, der lægger mål sammen i en kolonne, foretrækker millimeter.
02 · Omregning
enheder · gamle tommer · nominelle målFra sekstendedele til millimeter
Indtast en længde i en vilkårlig enhed, så viser arket den i metriske og imperiale mål med nærmeste sekstendedel, regner den om til gamle tommer fra forskellige lande og sammenligner den med tommerne i produktnavne. Længden er den samme i alle faner; kun det, man måler den med, skifter.
Regel at huske: fire tommer er lidt over ti centimeter, og fem tommer er præcis 127 millimeter.
De gamle tommer fra forskellige lande er afrundet til hundrededele af en millimeter: de skiftede fra århundrede til århundrede og fra normal til normal, og i ét land levede ofte to eller tre tommer side om side, til klæde, til jord og til bygningstømmer. Produkternes nominelle mål stammer fra gængse standarder og kan afvige med brøkdele af en millimeter fra producent til producent.
| {k} | {v} | {note} |
{text}
04 · Måleinstrumenter
målebånd · nonius · mikrometer · endemålFra en sekstendedel til en milliontedel
Krogen, der vipper
Målebåndet er verdens vigtigste tommeinstrument, og krogen i enden sidder med vilje på nitter med et slør, der er præcis lig med krogens egen tykkelse: ved udvendig måling glider den ud, presset mod en indvendig flade trykkes den ind, og nullet havner det rigtige sted i begge tilfælde. En tømrer, der „reparerer” den løse krog, måler en millimeter forkert ved næste måling.
Femogtyve streger på fireogtyve
På en tommeskydelære deler hovedskalaen tommen i fyrre dele á 0,025, og noniussen fordeler femogtyve af sine streger over fireogtyve af hovedskalaens, så forskellen mellem dem er en tusindedel tomme. Nummeret på den noniusstreg, der falder sammen, giver tredje decimal, uden elektronik og uden batteri.
Fyrre gevind pr. tomme
Mikrometerets spindel er en præcisionsskrue med fyrre gevind pr. tomme, så én omdrejning af tromlen fører den præcis 0,025 tomme frem, og femogtyve streger på tromlen deler det skridt i tusindedele. Tommemikrometeret viste sig netop praktisk på grund af den regning, og dets metriske slægtning gentog den med en stigning på en halv millimeter og halvtreds streger.
Johanssons endemål
Den svenske mekaniker Carl Edvard Johansson opfandt et sæt stålklodser, der hæfter så fast til hinanden, at de holder sammen uden lim, og af et par dusin stykker sammensætter man ethvert mål med en titusindedels nøjagtighed. Til sine tommesæt valgte han et forhold på præcis 25,4 millimeter, og industrien tog tallet til sig længe før regeringerne stadfæstede det.
05 · Skriveregler
symbol · dobbeltprime · brøkerTo primtegn, ikke to anførselstegn
I tekst skrives tommen med symbolet in efter et mellemrum, på tegninger og produkter med dobbeltprime uden mellemrum, og brøker lades stå som almindelige brøker, hvis målet er afsat i sekstendedele, og som decimaler, hvis det kommer fra maskinen.
Den første linje til højre sætter flertal og punktum efter symbolet, den anden skriver dobbeltprimen som to apostroffer og et lige anførselstegn, og den tredje afrunder en eksakt værdi, selvom 25,4 ikke er en tilnærmelse, men en definition. Den fjerde gør symbolet til en forkortelse af ordet, den femte regner et rørs nominelle mål om, som var det en rigtig tomme, og rammer otte millimeter ved siden af, og den sjette skriver seks fod og to tommer som decimaltal, selvom 6,2 fod er seks fod og 2,4 tommer.
06 · Naboenheder
yard · mile · punktTommen er det yngste trin på den imperiale stige, hvor tolv tommer giver en fod, tre fod en yard og 1760 yard en mile; under den ligger det typografiske punkt, en tooghalvfjerdsindstyvendedel tomme, og websidernes pixel, en seksoghalvfemsindstyvendedel.
Via yarden er tommen defineret: seksogtredive tommer er præcis 0,9144 meter.
Stigens top, hvor tommernes forskel på to milliontedele allerede kan ses i millimeter.
Tommens typografiske småmønt, som næsten enhver skrift på skærmen er sat i.
07 · Historisk afsnit
arkiv · fra byg til meterHvordan tommen blev metrisk
{title}
{text}
En forskel, som kun et endemål ser
Søjlen viser, hvor meget hver tomme afveg fra nutidens 25,4 millimeter, i nanometer: opad længere, nedad kortere. Den britiske imperiale tomme var 44 nanometer kortere, den amerikanske 51 længere; rammen går dem igennem efter tur.
For en snedker er det ingenting, men to milliontedele over tusind kilometers opmåling giver to meter, og derfor beholdt amerikanske landmålere den gamle „survey”-fod helt til udgangen af 2022.
Hundrede og syvogtyve tænder mellem to verdener
Industritommen blev ikke kun sat til 25,4 millimeter for rundhedens skyld: 254 opløses i 2 × 127, så 25,4 er præcis 127 femtedele. På en drejebænk med tommeledeskrue omsætter et tandhjul med 127 tænder sammen med et med 50 stigningen på et tommegevind til et metrisk uden nogen fejl, og sådan et par lå i årtier i enhver drejers skuffe.
Var tommen blevet ved de gamle 25,399956 millimeter, ville den eksakte overgang have krævet et tandhjul med mere end to millioner tænder, og gevind skulle have været skåret med ophobet fejl. Sådan kom drejebænkens metrologi diplomatiet i forkøbet: fabrikkerne indførte 25,4 i trediverne, og regeringerne skrev først under i 1959.
Siden da har tommen ingen egen længde: alle dens normaler er meternormaler gange 0,0254, og nøjagtigheden af ethvert tommeendemål i verden går tilbage til den samme lyshastighed som en millimeters.