Liter
Enhed uden for SI, godkendt til brug · størrelse: rumfang
01 · Definition
Literen er den eneste enhed med to ligestillede betegnelser. Det lille l ligner tallet et og det store I for meget, og derfor tillod man i 1979 at skrive L.
En liter er en kubikdecimeter, altså en terning med ti centimeters side. Formelt er det en tusindedel kubikmeter, og SI anbefaler dm³; men literen har sat sig så fast i handel, medicin og hverdag, at man lod den blive på listen over godkendte enheder. Målet hænger ved vandet: en liter vand vejer ved fire grader et kilogram, og på det hviler al hverdagsregning. Fra 1901 til 1964 lød definitionen anderledes — literen var rumfanget af et kilogram vand, og det gav en afvigelse på otteogtyve milliontedele.
Den amerikanske gallon er tyve procent mindre end den britiske: 3,785 liter mod 4,546. Forbruget i miles per gallon kan ikke sammenlignes direkte mellem landene, og på emballagen står der liter for at undgå forvekslingen.
02 · Omregning
Angiv et rumfang — arket regner det om
Rumfang er den eneste størrelse, hvor hvert land har beholdt sine egne mål: gallon, pint, fade, quart. Fadet er heller ikke ét: oliefadet rummer 159 liter, det amerikanske ølfad 117.
Fra 1901 til 1964 blev literen bestemt anderledes: som rumfanget af et kilogram vand ved største tæthed. Den var 28 milliontedele større end den nuværende, og nøjagtige målinger fra den periode må regnes om.
| Enhed | Navn | Værdi | Hvor det forekommer |
|---|---|---|---|
| ml | milliliter | 1 000 | medicin og madlavning: lig med cm³ |
| l | liter | 1 | handel, hverdag, brændstof |
| hl | hektoliter | 0,01 | vinavl, bryggeri, statistik |
| m³ | kubikmeter | 0,001 | SI-enhed: 1 m³ = 1000 l |
| cm³ | kubikcentimeter | 1 000 | motorvolumen, sprøjter |
| dm³ | kubikdecimeter | 1 | literens formelle definition |
Literen er en kubikdecimeter: en milliliter er lig med en kubikcentimeter, og en kubikmeter rummer præcis tusind liter
03 · Størrelsesordener
fra dråben til vandreservoiretEn mælkekarton med margen — 1,5 l
04 · Måleinstrumenter
Hvad man måler liter med
En enkelt streg på en smal hals: rumfanget passer kun ved den angivne temperatur, som regel tyve grader. Klasse A giver en usikkerhed på 0,1 %.
Med dem afmåler man mikroliter og milliliter ved titrering. En automatpipette tager fra én mikroliter med en nøjagtighed på en procent.
Et vingehjul eller ultralyd tæller det rumfang, der passerer. Vandmåleren i lejligheden, standeren på tanken, målestedet i fyrrummet — ét og samme princip.
Referencemetoden: karret vejes tomt og med vand, og rumfanget følger af tætheden. Mere nøjagtigt end noget måleglas.
05 · Skriveregler
l og L er ligestillede, men inden for ét dokument holder man sig til den ene
SI tillader begge betegnelser: det lille l er det historiske, det store L blev indført på grund af forvekslingen med tallet et og bogstavet I. Man bør ikke blande dem i samme tekst. Præfikserne virker med begge: ml og mL er lige rigtige. Det skriveskrifts-ℓ er ikke forudset i standarden.
Et stort M betyder mega: «250 Ml» læses som to hundrede og halvtreds megaliter, altså en kvart kubikkilometer. For milliliter er m altid lille.
06 · Naboenheder
Literen er en kubikdecimeter, derfor står kubikmeteren ved siden af som SI-enhed, og milliliteren falder sammen med kubikcentimeteren. Gennem tætheden hænger rumfanget sammen med kilogrammet, gennem gennemstrømningen med sekundet.
1000 liter
dm³
= cm³
En kubikkilometer er tusind milliarder liter. Bajkalsøen rummer 23 615 km³, altså 2,4·10¹⁶ liter vand.
07 · Historisk del
Hvad man målte rumfang med før literen
231 kubiktommer — dronning Annes historiske vinmål. Brændstof, mælk og maling sælges stadig i det i Amerika.
Rumfanget af ti pund vand. Tyve procent større end den amerikanske, og derfor kan forbruget i miles per gallon ikke sammenlignes mellem de to lande.
Det vigtigste væskemål: godt tolv liter. Vodka blev talt i vedro og stof, og ti vedro udgjorde en tønde.
42 US-gallon — størrelsen på den tønde, olien blev fyldt på i Pennsylvania. Verdenspriserne regnes stadig per fad.
I treogtres år faldt literen ikke sammen med kubikdecimeteren
I 1901 besluttede generalkonferencen for mål og vægt at definere literen elegant: som rumfanget af et kilogram rent vand ved største tæthed og normalt tryk. Tanken var at binde rumfangsmålet til massenormalen. Hagen viste sig senere: vandets tæthed var målt med en usikkerhed, og den således definerede liter viste sig at være 28 milliontedele større end kubikdecimeteren. I seks årtier måtte man i nøjagtige arbejder angive, hvilken liter der var tale om, og «ml» og «cm³» var ikke udskiftelige. I 1964 blev definitionen ophævet, og man vendte tilbage til den enkle: literen er kubikdecimeteren, punktum.
Katalog · måleenheder
Et ark for hver størrelse
Syv SI-grundenheder, toogtyve afledte med egne navne, og de enheder uden for SI, som hverken teknikken eller hverdagen kan undvære. Hver har sit eget ark: definition, omregning, instrumenter, skriveregler. På 36 sprog.
Enheder uden for SI
åbn liter-arketSI's grundenheder
i terrakotta — den, literen er defineret gennemAfledte SI-enheder med eget navn
toogtyve arkArkets sprog
36 sprog. Betegnelserne l og L er internationale; det, der oversættes, er instrumentnavne, væsker og forklaringerne til skalaerne.