Liter
I laboratoriet kalibreres en ny målekolbe på 1000 mL. Den stilles på vægten, fyldes med destilleret vand til ringmærket, og visningen aflæses: 997,20 g. Regner man med, at en liter vand vejer et kilogram, mangler der næsten tre milliliter i kolben, og den må kasseres. I virkeligheden er kolben nøjagtig til en tiendedel milliliter. Vand ved 20 °C er lettere end ved 4 °C, og luften løfter det en smule opad.
Liter er et særligt navn for kubikdecimeter. Siden 1964 er 1 L nøjagtigt lig med 1 dm³, helt uden forbindelse til vand. Tidligere blev literen defineret ved masse: volumen af ét kilogram rent vand ved 4 °C. Derfor var literen 28 milliontedele større end kubikdecimeteren. Liter hører ikke til SI, men må bruges sammen med det. I liter sælges mælk, brændstof og vin, og i milliliter doseres medicin.
| Størrelse | volumen, rumfang; dimension L³ |
| Definition | 1 L = 1 dm³ = 0,001 m³ nøjagtigt (12. CGPM, 1964) |
| Betegnelse | L eller l; dele mL, µL, multipel hL; skrivemåden ℓ er ikke tilladt |
| Status | ikke-SI, i SI-brochuren i tabellen over enheder, der må bruges sammen med SI |
| En liter vand | 999,97 g ved 4 °C · 998,21 g ved 20 °C · 997,16 g på vægten i luft |
| Typiske værdier | 50 µL — en dråbe · 250 mL — et glas · 158,987 L — en tønde olie |
01 · Definition
En kube med en kant på ti centimeter
Liter er volumen af en kube med kanten 1 dm. Den rummer tusind kubikcentimeter, og tusind liter udgør en kubikmeter. En milliliter og en kubikcentimeter er det samme. Lægen skriver 5 mL, og i gamle medicinske tekster ses 5 cc, altså cubic centimetre.
Volumen af laboratorieglas måles næsten aldrig med en lineal. Man finder den ved at veje vand: massen divideres med densiteten. Vands densitet afhænger af temperaturen, så et termometer indgår i beregningen. Vægten er kalibreret med stålvægte, mens vandet fylder otte gange mere, og luften løfter det derfor kraftigere. Heraf en korrektion på en tusindedel. Glas udvider sig ved opvarmning, og volumen omregnes til 20 °C. Korrektionerne for vand og luft er samlet i faktoren Z i ISO 4787, korrektionen for glasset er en separat faktor i formlen.
Hvor meget vejer en liter
Hver række er en liter væske på vægten. Bjælken er massen, den tynde lodrette streg er 1000 g. Temperaturen ændrer densiteten: ved opvarmning udvider væsken sig, og der er mindre stof i en liter. Vælg en temperatur.
Fem kar, én vægt og vand
Hovedhandlingen er knappen «Start kalibreringen». Det tomme kar stilles på vægten, og visningen noteres. Derefter hældes destilleret vand i, de sidste dråber tilsættes med en pipette, indtil meniskens nederste kant rører mærket. Karret med vand vejes endnu en gang. Forskellen mellem visningerne omregnes til volumen ved 20 °C og sammenlignes med karrets tolerance. Under scenen vælger man kar: målekolbe 1000 mL, målecylinder, pipette 25 mL, flaske 1,5 L med tegnet ℮ eller en målekande til køkkenet. Der indstiller man også vandets temperatur og øjets placering ved aflæsning af menisken. Knappen «Regn 1 kg = 1 L» slår husholdningsregningen til: gram bliver straks til milliliter.
—
02 · Omregning
Den amerikanske gallon er defineret ved kubiktommen: præcis 231 in³. Tommen er siden 1959 lig med 25,4 mm, så US gallon i liter er det nøjagtige tal 3,785411784.
Den britiske gallon er siden 1985 også nøjagtig: 4,54609 L. Tidligere var den defineret som volumen af 10 pund vand ved 62 °F, ligesom 1901-literen — ved vandets masse.
03 · Størrelsesordener
04 · Måleinstrumenter
05 · Skriveregler
06 · Naboenheder
07 · Historisk afsnit
I 1901 blev literen defineret som volumen af ét kilogram rent vand ved størst densitet og normalt tryk. Det metriske systems skabere regnede med, at denne volumen er lig med en kubikdecimeter. Målinger fra begyndelsen af det tyvende århundrede viste, at literen er større: 1,000028 dm³. Forskellen er 28 milliontedele, på en liter er det 0,028 mL.
I nøjagtigt arbejde var der nu to enheder: liter og kubikdecimeter. Densiteter blev skrevet nu i g/mL, nu i g/cm³, og tallene afveg i femte ciffer. I 1964 afskaffede 12. CGPM definitionen via vand og gjorde literen til et andet navn for kubikdecimeteren. Siden er vands densitet en målelig størrelse og ikke en del af enhedens definition.
Katalog over størrelser
hele registret →SI-systemets syv grundenheder
En dråbe syre ændrer saftens farve, salt farver flammen, vand fryser ved et bank. Under dem alle Simetriums ark, efter fagområde og alfabetisk.
Åbn registret →